Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
19. jun. 1836
Om Morgenen havde jeg Besøg af Witmer, og siden ledsagede jeg Oberst Cervo til Torvaldsen. Men Søndagene her i Rom ere kjedeligt om Sommeren. Jeg gik om Eftermid: med Krog og Landsmændene til Mausoleo Augusto (Circusen) hvor vi saae Beridderkunster, slette nok; men der var en stor Mængde Mennesker. Paven er virkelig mere end god han lader sine Soldater og Officierer spille med, de trak ind paa Banen med Trommer, da Baiatz skulle springe over deres Bajonetter, idet de skiøde. Om Aftenen vare vi i Pantheon’s Kneipen.
Johann Michael Wittmer.
Nicolo Zerwo.
Bertel Thorvaldsen.
Uidentificeret, jvf. Krog.