12. jun. 1841

12te Løverdag.
Idag havde vi en besværlig Vei at gjøre; thi strax et Par Miglier fra Sarzana maatte vi alt tage Oxer og saaledes stiige flere Miglier indtil vi naaede Bjergryggen, man har imidlertiid paa heele denne Vei de herligste Udsigter, først over Sletten til Havet, og da Bjergene tilsist dækker dette, har man igjen ypperlige Bjerglandskaber. Som Veien havde gaaet i Siksak op gik den igjen ned, den var imidlertid altiid god men man maatte passe paa de snævre Venninger og Broer; thi ellers kan man ofte her resiquere at komme Hovedkuls ned i en Afgrund. Vi vare nu heelt inde i Appeninerne og omgivne af saa høie Bjerge som jeg ikke tidligere har seet paa mine Veie i Italien. Vi passerede flere Floder hvor man maatte kjøre igjennem Vandet, og kom vi endelig om Middagen til et saare slet Værtshuus i den lille Bye Terra rossa; næsten Intet var her at have at spiise. Tildeels langs med den vilde Bjergflod la magre, af en saare malerisk Vei, kom vi om Aftenen til Pontremoli; vi havde passeret flere smaae Bjergbyer, men alle, af en fra det romerske ganske forskjellig Karakteer, og saaledes var det ogsaa med Bjergene der paa denne Vei viiser sig i en saare grandiøs Maade, Nogle af Toppene havde saagar Snee, og Climatet er her ganske forskjelligt fra det vi havde forladt i Rom; thi her næsten frøs vi ofte.