23. maj. 1840

Løverdag 23de.
Kl omtrent 4 kjørte vi alt fra Cisterne og i det deiligste Veir; de pontinske Sumpe overtraf Roses Forventning i Skjønhed. Underveis fik vi ogsaa et siældent interesant Syn at see, en stor Flok Bøfler bleve af Folk i Baade svømmende drevne ned af Canalen, de saae ud som sande Havuhyrer som de saaledes væltede sig frem, man vælger gjerne hellere Canalen end Veien, da Dyrene holde mere af at svøme i det friske Vand end gaae i Solheeden og i Hurtighed vindes da ogsaa. Vi ankom til Terraccina om Middagen, hvor Synet af Havet saavel glædede Rose som vor Doctor meget. Som almindeligt maatte ogsaa vi i Værtshuuset betale det Slette vi fik dyrt, og da vi ogsaa paa Grændsen af den pavelige og neapolitanske Stat havde haft de sædvanlige Ubehageligheder, uden at man dog synderlig havde forstyrret Ordenen i vore Kufferter, da vi, som alle Andre paa sædvanlig Anfordring erlagde vort Bidrag til Betjentenes og Fakinernes Kasse, ankom vi mod Aften til det yndige Mola di Gaeta, hvor vi strax gjorde en Tuur ned i Haugen i Værtshuuset Capposelle. Seenere nød jeg ingen synderlig Glæde der, da en tiltrækkende Tandbyld angreb mig i den Grad at jeg enogsaa fik Feber da jeg var kommen til Sengs, og frygtede jeg for at det skulle blive den gl romerske Feber, der nu igjen ville hjemsøge mig.