23. dec. 1839

23de Mandag
Saavel om Formiddagen som om Eftermiddagen maatte jeg løbe om med Boregaard, Roed, og Raasløv for at kjøbe Presenter til Juuletræet, en Comission der i Sandhed ikke var behagelig, ja som om Aftenen ente sig med min fulkomne Utilfredshed, da jeg igjen forledet af Øjeblikket for egen Regning havde kjøbt et Par gamle Kopper hvorfor jeg egentlig ikke havde andet Brug end til at forære dem til Rose, og hun troede jeg nu ville have været bedre fornøiet med en mere moderne Ting. Dog dette er min sædvanlige Ulykke, naar der handles •31• om Kjøb, jeg er alt for ubesindig naar jeg seer Ting som jeg tror kan have Kunstværd, og siden fortryder jeg det, da Skruplerne over mine slette Finantser strax indfinder sig. Imedens jeg om Dagen var beskjæftiget med Alt dette var Rose hos Erdelin’s, og jeg tror at hun om Aftenen efter fuldent Dagværk begav sig tilsengs med et ganske andlerledes roligt Sind end jeg, hvem Upasselighed ogsaa i disse Dage udøver en alt for stor Indflydelse paa. Jericau kom om Aftenen men jeg kunne ikke engang udholde at tale med ham, og gik da tilsengs hvor jeg ogsaa laae længe førend jeg kunne finde den ventede Roe. Mit Liv synes mig i Fremtiden blottet for alle Glæder, og jeg ønsker ofte kun Døden. Dog Guds Vilie skee.