Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

10. okt. 1835

Først om Morgenen var jeg henne at tegne lidt, men blev deri forstyrret, da Bindelsbøl kom med Oberst Zerwo, og vi gik da hen at see Skotterne exercere, deres Musique med Sækkepiber og Trommer er yderst original. Siden vare vi med Obersten hos hans Banquier og uden hans Hjælp vare vi her komne i slem Forlegenhed for Penge, da Banquiren Intet vilde udbetale paa B’s Kreditiv; jeg solgte altsaa min Vexel paa Torlonia, som jeg i Neapel tog hos Forquet &C: til Obersten som tog den for god hvad den anden ikke engang ville gjøre. Derfra gik vi med Doctor Atanasio Migliarissi til den franske Konsul, som efter Z’s Anmodning vil give os Breve med. Zerwo viiser sig som en sand Ven. B. og jeg gjorde om Eftermid: en lang Tuur ud i det smukke Land.

  1. Gottlieb Bindesbøll.

  2. Nicolo Zerwo.

  3. Alessandro Torlonia.

  4. Forquet.

  5. Atanasio Migliarissi.

Fakta

PDF
10. okt. 1835
Dagbog B, side 87 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 365