Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

15. mar. 1841

15de Mandag.
Hvad jeg havde malet om Formiddagen maatte jeg igjen slette ud siden. Rose besøgte mig med Athalia om Eftermiddagen i Studiet, og da gjorde hun mig opmærksom paa et Par Kouleurer der ikke stode godt sammen paa mit lille Malerie, jeg forandrede dem og tror hun har havt Ret. Nu faar jeg maaske igjen Lyst til Maleriet; thi næsten var jeg alt kjed deraf da jeg ikke følte mig tilfreds dermed. Athalia opførte sig ikke artigt i hendes Besøg, Signora Margarita skreg hende Ørene saa fulde at Barnet blev ganske bange og ville siden ikke give sig til taals. Rose fik ogsaa i dette Besøg skaaren et lille Mønster af en Nonnekjole; en af Signoraen’s Bekjenterinder der er Monaca di casa blev hentet og hun viste da Rose tilrette med Formen af Capudsinerindernes Kjole; der skal syes et lille Exemplar til Athalia.

  1. Loggia fra Procida.

  2. Margarita.

Fakta

PDF
15. mar. 1841
Dagbog D, side 21

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35

Margarita
Loggia fra Procida