Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

6. apr. 1841

6te Tirsdag
Om Formid: malede jeg Hovedet om paa den lille Dreng paa mit Malerie. Da gik jeg at betale hos Fioli en Vexel som Bravo ved et Besøg hos mig igaar havde sagt mig var ankomen fra Fleischer i Neapel. Det var hans Udgifter for den Kasse vi modtog fra Kjøbenhavn med Ostene, Handskerne etc: og som nu er kommen til at koste mig mere end hvad Alt det var værd som den indeholt, idet jeg har maattet betale 5 Sc 6 P i Fragt, Told etc: Penge som ere ærgerligt udgivne. Den unge Brun besøgte os i Gaar Aftes og da Athalia var rolig tilbragte vi med ham en ret morsom Aften, han lader til at være meget godmodig og behager Rose og mig meget. I Formiddag havde Frue og Frøken Brun besøgt Rose og da ivrigt opfordret hende til at fortsætte Bekjentskabet hjemme, var kun Her Hof-Jægermesteren som hans Familie skulle dette Bekjentskab ikke være mig imod at fortsætte.

  1. Loggia fra Procida.

  2. Fioli.

  3. Johan Bravo.

  4. Johan Fleischer.

  5. Alexander Brun.

  6. Friderica Margaretha Brun, f. Bügel.

  7. Emilie Brun.

  8. Carl Frederik Balthasar Brun.

Fakta

PDF
6. apr. 1841
Dagbog D, side 27

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35

Loggia fra Procida