Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

27. maj. 1841

27de Torsdag
Jeg tegnede om Formiddagen ude i Villa Borgese, om Eftermiddagen var jeg beskjæftiget med at pakke den store Kuffert, et varmt Arbeide ved denne Heede. Erdelin’s besøgte os om Aftenen. Athalia er i alle disse Dage ikke ganske vel, det er deels en Følge af den stærke Heede og fremskyndet derved at Rose har klædt hende for varmt, der her er høist urigtigt, deels føler vist Barnet alt nogle Smerter for Tænderne, og dette tilsammen gjør hende høist urolig, havde vi ikke Barbara for at bære og vogte hende om Dagen veed jeg ikke hvorledes det ville gaae; thi Rose har sandelig ikke den største Tolmodighed.

  1. Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.

  2. Barbara.

Fakta

PDF
27. maj. 1841
Dagbog D, side 44

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35