Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

30. apr. 1841

30te Fredag.
Natten gik ganske ypperligt for mig ved en rolig Søvn og om Morgenen følte jeg mig saa rask som jeg ikke har følt mig i den heele Uge; ogsaa Rose var bedre faren thi Athalia havde forholt sig rolig da Barbara holt hende paa Skjødet, først mod Morgenstunden sov Barnet saa roligt at ogsaa den gamle Barbara kunne sove lidt. Vi ere meget tilfreds med hende, jeg gjorde mit Beste om Morgenen ved at lave hende en god Kop Kaffe. Heele Formiddagen tegnede jeg; jeg havde Besøg af den yngste Hagen i mit Studie, han bragte mig Invitation fra Broderen i morgen at tage med dem til Tivoli, og da Veiret er saa udmærket smukt, og Tuuren blot varer en Dag tog jeg derimod. Rose havde idag heele Dagen Besøg af Frue Hagens lille Datter Emilie, som morede sig kosteligt ved at leege med Athalia.

  1. Barbara.

  2. Hother Hage.

  3. Alfred Hage.

  4. Frederikke Wilhelmine Hage, f. Faber.

  5. Der er antagelig tale om den tre år gamle Vilhelmine ”Ville” Hage, idet Rørbye velsagtens har hørt kælenavnet Ville som "Emilie". Det er dog også muligt, at Rørbye mener én af fru Hages to døtre af første ægteskab, der begge blev adopteret af Alfred Hage, nemlig Frederikke Elisabeth kaldet Elise (1834-1904, senere gift med Carl Ploug) eller Johanne Vilhelmine (1836-1862, senere gift med billedhuggeren H.W. Bissen).

Fakta

PDF
30. apr. 1841
Dagbog D, side 36

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35