25. mar. 1840

25de Onsdag
Annunziazione di Maria Virgine, og altsaa stor Festdag her, dog jeg fant at det var min Pligt at blive ved mit Arbeide, og gik altsaa ikke at see Høitidelighederne i Maria sopra Minerva; dog min Flid idag blev kun daarligt lønnet, først mærkede jeg snart at Arbeidet ikke ville gaae, og da jeg quælede mig dermed, blev det saa mørkt at man neppe kunne see, og et Sneeveir begynte saa stærkt at Folk ikke kunne erindre sig et lignende i de siste 20 Aar. Sneen laae paa mange Steder Fod høit, og da Veiret var forbi henad Eftermiddagen var den megen Snee til stor Glæde for Rommerne, og Gaden gjenlød af Jubel over alle de Løier man havde fore. Morsomt var •53• det at være Øjevidne til alt dette. Haugerne der støtte op til Bagsiden af vort Huus havde et fulkomment nordligt Udseende kun maatte det frapere under Sneen paa Træernes Blade at see Appelsiner og Citroner pipe frem. Jeg gik om Eftermid: ene min Tuur, da Gaderne alt stode i et Søl, og det altsaa ikke var for Rose at spadsere. Om Aftenen besøgte Marstrand os, og han var imod Sædvane meget ordentlig i sit Væsen.