Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

5. dec. 1835

Den deiligste Dag man kan tænke sig var det [i] Dag, ganske som om Sommeren, og jeg tilbragte derfor ogsaa den heele Dag paa Acropolis med sand Fornøielse og endte om Eftermiddagen mit Studie mellem Søilerne paa Partenon. Man er idag begyndt at reise Stilladser paa det lille Nice Tempel for siden at kunne sætte Søilerne op, det seer nu ud som en Galge. Kongen af Beieren der i disse Dage ventes, vil maaske lee ligesaa meget af denne Stilads som af deres Æresport nede i Byen. Her er udkommen et laterligt Program, som bestemmer hvorledes Kongen skal modtages. Aftenen tilbragte jeg muntert hos Hansen.

  1. Udsigt gennem døren på Parthenon mod solnedgang.

  2. Ludwig I.

  3. Christian Hansen.

Fakta

PDF
5. dec. 1835
Dagbog B, side 103 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Ludwig I
Christian Hansen

Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 369