Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

26. sep. 1835

Vi gik idag med det haabefulde unge Mennesker, der er i Boutiquen her Don Francesco til det saakaldte Speserta veccia, der formodentlig er Rester af Grave fra Maurernes Tiid, de have været indgravede i Jorden, men Regnen har i den seenere Tiid vækskylet meget og alt er nu næsten frit hvad der for var Kjældere og Mørke. Derfra gik vi ledsaget af en Dreng lang op ad den lille Dal, gjennem Olieskoven og over Heeden til det 3 Miglier borte liggende Jardiniano, hvor der er en underjordisk indgravet Kirke, der vist er meget gamel og har hvad Kunst angaaer intet mærkeligt. Jeg tegnede et Partie i Byen, og havde da blandt mine Øvrige Tilskuere Præsten og en Studser af [en?] Herreman der, der kun slet kunde styre sin Nysgjerighed, som han dog ikke vilde lade sig mærke med. Parketten er nu endelig gaaet i Barletta, saa der snart er Haab for os.

  1. Francesco.

  2. Dvs. laps eller spradebasse.

Fakta

PDF
26. sep. 1835
Dagbog B, side 83 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Francesco