10. jul. 1836

Heelt ilde befandt jeg mig inat, maaske efter hvad jeg havde spiist og drukken i gaard Aftes; men rimeligt er det dog at Heeden er Skyld i den frygtelige Tørst. Jeg kunne ikke holde det ud hjemme og maatte strax ud om Morgenen, jeg tog et Bad, det hjalp noget. Om Middagen gik jeg hen i Galleriet Cammudschini, der er nette Ting men just ikke meget. Om Middagen spiiste jeg hos Pauelsen’s, og siden jeg reiste hjemmefra, har jeg ikke hørt nogen Dame spille saa godt paa Fortepiano som den ene Jomfru Butti der, der var mig den største Glæde. At høre Landsmændenes smaalige Raisonement over Pauelsen’s og deres Stambog, er næsten ærgerligt.