15. dec. 1835

Saa godt som jeg har sovet i Nat, har jeg i lang Tiid ikke sovet, det forekom mig om Morgenen som om jeg var paa Landet hjemme i et lille Gjæstekammer; og om Morgenen fik jeg strax et lille Varmebækken ind for at bøde paa Kulden, der heele Dagen var temelig slem. Jeg spadserede op til det gamle Citadel, hvor man har en herlig Udsigt over Byen og Omegnen. Derfra gik vi til Ponte del Caravani hvor vi drak Caffe med den tyrkiske Vagt. Vi saa Kirkegaardene, det tyrkiske Quarter etc: Om Eftermid: spadserede vi i Byen og i Batzarerne; men Kulden tillod ikke at tegne.