Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

8. aug. 1837

Jeg reiste idag Morges tidlig fra Bologna her til Ferrara i Selskab med en gl italiensk Herre og 2 sveitser Officerer. Den kjedelige ievne Vei gik ved Søvn og Passiar dog taalelig; men paa smukke Udsigter maae man naar man reiser i det plane Lombardie give slip, det ligner her med sine Canaler næsten ganske Holland, kun at der er lidt mere Varriation i Omgivelserne end her. Dog for en Landmand maae Synet af disse Sletters Frugtbarhed og Dyrkning være saare behageligt. Hvad der paa Veien morede mig mest var at møde de grandiose Vogne trukne af 6 a 8 Stude, der i gravitetiske Skrit bragte uhyre Læs af Høe til Byen eller til Canalfartøierne. Ankommen til Ferrara maatte jeg næsten heele den øvrige Dag holde mig inde, jeg var høist mat; men jeg tog her strax min Tilflugt til Mineralvandet fra Ricovaro som man alt her kan have, rigtignok til en uhyre Priis.

Fakta

PDF
8. aug. 1837
Dagbog B, side 68 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º