Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

6. jul. 1830

Den 6te •31 verso•
Jeg gjorde i Dag en Tour til Klitmøller i Selskab med Her Klitinspecteur Tagaard som havde den Artighed overalt at viise mig hvad der var at mærke. Det faarekom mig især besynderlig med Skibene der her ligge optrukne paa Landet for at beskytte dem mod Havet der her bryder frygteligt. Den herle Bye der ligger meget adspredt bestaar blodt af enkeltligende Huuse og Pakboder da den for det meste er beboet af Fisker og handlende Skippere der her have et godt Tilhold for deres Vare uden alletider at bekymre dem om Toldvæsenet. Strækningerne nærmest Havet ere de saakaldt Klitter, der ere Sand Høie og Dale nu til Dels bedækkede med det saakaldt Klittag for at forhindre Sanden i at oversvømme det omliggende Land. Her er vilt og øde og naar man kommer ind imellem dem seer man intet andet end Klitter og Maagerne der her ved Kysten findes i stor Mængde. Vi kom ned i en lille Dael hvor der flød en Møllebæk og kunde der ved Foden af en Bakke hvor Vinden havde føget Sandet tilside see den røde Ael og den •32 recto• oprindelige Jordbund som Sandet senere har bedækket. Den heele lille Vandring som vi kom til at gjøre for at komme fra Havet tilbage til det Skipperhuus vor Vognen holdt var for mig meget morsom og lærerig da en af Klitfogederne fulgte med og hvor vi kom frem havde noget at bemærke angaaende Stedet. Vi forlode Klitmøller om Eftermiddagen og kjørte tilbage til Thisted hvor jeg, efter at have sat Her Tagaard af der boer uden for Byen ankom til Hjemmet og fandt Tante ifærd med at anordne Alt til Emiels Ankomst fra Westervig som noget derefter fandt Sted. Aftenen tilbragte Vi hos Kanceliraad Wittendorf’s uden at E. dog kunde deltage deri da han endnu maae holde sig i Rolighed.

  1. Peter Emanuel Christian Thagaard.

  2. Karen Christiane ”Kassa” Faye, f. Stockfleth, Rørbyes moster.

  3. Andreas Emil Stockfleth Faye, Rørbyes fætter.

  4. Anton Ivar Wittendorf.

Fakta

PDF
6. jul. 1830
Dagbog A, side 31 recto – 32 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 53-54