Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
22. sep. 1835
Vi forlode Tarento ved Solopgang. Veien er immer næsten uafbrudt Slette, som Olieskoven blodt gjør taalelig, man seer faae Bygninger i Markerne, og Landet synes ikke saa godt dyrket som om Bari, vi beedede om Middagen i en lille Flække hvor man næsten intet kunde faae; men hvor jeg saa den ordentligste lille Pige, som jeg i lang Tiid har seet her i Italien. Mod Aften kom vi til Lecce en temmelig stor Bye; men med smagløse Kirker, Torvet er imidlertiid interesant og meget passende til en Theaterdecoration, kun ganske i barok Stiil.