Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

14. dec. 1836

Jeg gik idag at see et Malerie som den engelske Maler Severen havde fuldendt; men blev ikke meget tilfredsstillet, da hos ham Alt maae viige for Farverne, som unægteligt ere smukke, dog en saa slet Tegner havde jeg neppe troet han havde været. Siden saae jeg et ogsaa nyligt fuldent Malerie af en Belgier [navn udeladt] der forestillede Kampen om Patrokles Liig, umaadelig colosalt og praktisk malet var vel det heele Stykke; men i øvrigt fult af Galskab. Figurerne hang ikke rigtig sammen, og Compositionen var heelt uforstaaelig.

  1. Joseph Severn.

  2. Det næsten fire gange syv meter store maleri var udført af Antoine Wiertz og findes nu i Musée des beaux-arts de Liège, Liège.

Fakta

PDF
14. dec. 1836
Dagbog B, side 106 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Joseph Severn
Antoine Wiertz