Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

14. apr. 1840

14de Tirsdag.
Veiret var idag udmærket smukt, jeg arbeidede til henimod Spiisetiid og seenere gik Rose og jeg en temelig lang Tuur; jeg var paa denne saa heldig at møde en gl Mand, som jeg kan bruge som Model til min græske Skomager, og jeg haaber at mit Malerie nu bedre vil gaae fra Haanden. Det at de Modeller jeg tidligere havde gjort Aftale med narrede mig, og bleve borte havde betaget mig meget af Lysten til at arbeide paa Maleriet, som jeg troede Intet Held vilde følge. Om Aftenen tegnede jeg Nicolo i hans Røverdragt, omenskjønt jeg alt have nok af den Slags.

  1. Rørbye var 30. marts og 31. marts begyndt at lede efter en model til sit maleri Græsk skomager.

  2. Nicolo. Tegningen er formodentlig identisk med dødsboauktionens nr. D157 (”Costume de Brigante”) eller D158 (”Brigante di Sonnino”), idet den anden tegning kan være udført 19. februar. Sidstnævnte tegning solgtes siden på H.H.J. Lynges auktion, 24. november 1898, nr. 1089.

Fakta

PDF
14. apr. 1840
Dagbog C, side 57

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Nicolo
Græsk skomager