16. jan. 1836

Da Beiranesfesten nærmer sig, og der ogsaa i denne Tiid er meget Fiskerie her, maatte vi staae aarle op for at kunne faae Baad. Sønnerne af Huuset vare alle komne paa Beenene for at siige os farvel, jeg forlod dem næsten nødig; men Sig: Romanis løbende Tunge lod mig snart glemme Alt. Han var utrættelig i at fortælle om Sultanens mange Paladser som vi roede forbi, kort om Alt som han troede kunne interesere. Det er en lille Hædersmand, som jeg er meget forbunden for hans Artigheder. Det vilde ikke ret smage i vore Værelser, da vi havde seet i Buiucdere hvorledes man kunde have det her; men Dagen gik dog nogenlunde i Eensomheden med at tegne hjemme.