Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

18. jul. 1840

18de Løverdag.
Igjen en slet Nat, og i heele Dag har det ikke været stort bedre. Min gl Opkastelse har igjen indfunden sig. Jeg gik om Formiddagen lidt ud for at tegne i St: Domenico, dog snart maatte jeg igjen vende hjem med uforrettet Sag. Ogsaa Rose befinder sig i alle disse Dage langt fra vel, da det Heedetøi hun har faaet i Ansigtet og paa Hænderne slet ikke lader til at ville gaae bort; men fremdeles ved Kløen og Heede generer hende meget.

  1. Dvs. varmeknopper.

Fakta

PDF
18. jul. 1840
Dagbog C, side 88

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33