Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
14. jun. 1840
14de Søndag
Om Formiddagen fortsatte jeg mit Arbeide paa Pergolaen; jeg malede dog kun Luften og de bagerste Bjerge, da Skyerne heele Dagen gav mig nok at bestille. Rose var idag heele Tiiden nede hos mig, og morede sig saare ved at sidde i Døren til Logen, beskjæftiget med sit Arbeide. Neppe finder hun ogsaa nogetsteds en yndigere Arbeidsplads. Om Eftermiddagen foretoge vi os den besværlige Gang op til Tibers Villa hvorfra jeg om Aftenen kom syg hjem, da jeg deroppe havde sat mig til at tegne da jeg var ganske gjennemvaad af Sveed, uden at ændse den kolde og fugtige Landvind, der der næsten kan bringe en til at fryse. Et herligt Skue er der imidlertid fra dette Sted der vel lønner, den Møie det koster at stige op i en brændende Solheede.
Loggia på Capri.