14. okt. 1840

14de Onsdag.
Ogsaa idag rasede den samme Storm, og Veiret var dermed saa kolt, at det for mig ikke var at tænke paa at begynde at male ude; min Tandpine indfant sig ogsaa af og til, og alt dette bidrog til at sætte mig i slet Lune; det stille Ophold her i Huuset behagede Rose og mig ikke, da vi saa nyligt havde forladt det muntre Logie i Palermo. For at adsprede mig gik jeg om Formiddagen lidt ind til Sorent og traf da der min gamle Vært Andre og hans Kone, der ikke som man havde indbilt mig var død. Jeg maatte meget beklage at jeg ikke tidligere havde vidst det, da jeg da ikke var taget til et mig fremed Huus. Om Eftermiddagen gik jeg en lille Tuur med Rose, men kom som igaar ikke saa hvit at vi kunne faa Udsigt over Murene; ved Kirken St Agnello er det eneste Sted i Nærheden af os hvor man seer lidt af Folkelivet, ellers har man blodt de kjedelige af høie Mure indesluttede Veie at holde sig til. Aftenen forløb yderst stille man hører her neppe en Menneskelig Sjæl bevæge sig.