15. okt. 1839

15de Tirsdag
Denne Dag gik hen i bestandig Frygt hos Rose, der ikke ville afstaae fra som tidligere at kjøre i Kabrioletten hos mig, og som dog ved den minste aparte Bevægelse Hestene gjorde, troede at et lignende Optrin som det igaar |nu| skulle begynde igjen. Alt gik imidlertiid godt, omenskjønt Veturinens Maade at behandle Dyrene paa just ikke forekom mig at være den rigtige, idet han nemlig slog og skjælte alt for meget. Vi passerede den yndigt beliggende Bye Narni og kom mod Middag til den fattige Bye Otricoli, hvor vi maatte holde ud i over 2 Tiimer. Ogsaa her saae vi en Transport Forbrydere passere under stærk Bedækning af Gendarmer og Militaire, det var den 3die vi siden vor Indtrædelse i Pavestaten havde mødt; for den mere frygtsomme er Saadant just ikke opmuntrende. Veien skal imidlertiid nu være fulkomen sikker. Om Aftenen •15• kom vi til Byen Nepi, hvor vi igjen maatte tage tiltakke i et slet Værtshuus, der ovenikjøbet var opfylt med Reisende, saa at Maden man gav os ikke engang var tilstrækkelig. Da det imidlertiid var det siste Nattequarteer før Rom kunne man bedre trøste sig, dog maae jeg tilstaae at jeg Alt var hjertelig kjed af den langsomme Fart med Veturinerne, og hertil bidrager da Rose’s Utolmodighed over at naae Rom ikke lidet. Om Aftenen saae jeg et morsomt Virtschaft, da jeg gik for at søge en Barbeer. Manden var ikke hjemme, men maatte først af hans Børn søges paa Torvet, jeg sad mig altsaa ned i hans elendige Værelser, der endogsaa manglede Vinduer, og maatte der længe vente; endelig kom han, og forsikrede at Alt skulle skee hurtigt; men nu var der intet varmt Vand, og dette maatte først hentes i et nærliggende Osterie og da dette endeligt kom, manglede ogsaa Olie til Lampen, der først maatte kjøbes, saa et vist nok en heele Tiime forløb inden jeg blev færdig hvilket endelig skeete for et stort Antal Vidner, som det usædvanlige at en Fremed var tilstede i Barbeerstuen, nu havde hidlokket.