Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

9. aug. 1830

Den 9de Aug.
Da Assesoren ikke var tilstede kunde jeg i Dag gaae ud for at opsøge noget at tegne, hvilket jeg ogsaa fandt da jeg begav mig til de i Nærheden liggende Gruber hvor jeg fra oven steg et Stykke ned saa at jeg kunde see Indgangen til de forskjellige Stuller der for Øieblikket ikke afbenyttes men ere meget maleriske. Da jeg her var ifærd med at tegne hørte jeg foroven at man kom kjørende fra Værket til Buskerud, og da jeg var færdig begav jeg mig hiem for [at] tale med de Ankomne der nemlig bestode i Frue Collet med Søn og hans Kjæreste Jomfrue L. Arveskau; for ikke at forgleme at Assesoren da ogsaa kom tilbage. Da det den heele Eftermiddag var slet Veierlig med en bestandig Regn bleve vi meget morsomt underholte ved Jomfrue Louise A’s smukke Spil paa Fortepiano, da hun virkelig behandler Instrumentet med med mere end almindelig Færdighed og Smag, saa kan man saavel ved dette som ved hendes ret nette Stemme •61 verso• vel tilbringe behagelige Timer |i hendes Selskab| da man endydermere har et smukt Ansigt at see paa og veed at hendes tækkelige Udvortes er forbunden med en ligesaa smuk Siæl. – Underlige Tanker opstige i mig ved ret at betragte hende. Hun havde mer end almindelig Lighed med flere jeg haver haft kjære, og jeg kune ikke undgaae at et Ønske om at giensee dem opsteg i mig; omendskjøndt jeg tilfulde veed, at det ei var mig tienligt saalænge jeg er i min nuværende Stilling.

  1. Peter Collett.

  2. Anne Cathrine Elisabeth Collett, f. Arbo.

  3. Herman Christian Collett.

  4. Louise Arveschoug.

  5. En tegning herfra: Bruun Rasmussen auktion 911, november 2022, nr. 198.

Fakta

PDF
9. aug. 1830
Dagbog A, side 61 recto-verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 79