5. aug. 1830

Jeg tilbragte Natten her og besaae
den 5 Aug
de nye opbyggede Dæmninger mod Floden samt Masovnen der er under Arbeide, da den ældre ikke skal have svaret til den Forhaabning Assesoren havde gjort sig om den; han havde nemlig ladet den construere efter en nye Model tvært imod Andres Raad og paastod siden at Grunden hvorfor den ikke var hensigtsmæssig var at Maalene ikke vare nøiagtige, omendskjøndt man overtydede ham om det modsatte. Ved flere Leiligheder har jeg alt lagt Mærke til at Peter ikke kan vel harmonere med Faderen; det gaar imidlertid dog temelig af da han ikke altid hører hvad Sønnen siger, og taler da om noget ganske andet. Med mig har ellers Manden haft meget at bestille siden min Ankomst til Budskerud og hans Iver for Kunsten gaaer saa vidt at han igaard begyndte at tegne efter Naturen, som da ikke faldt heldig ud, ligesaalidet som han kunne |for| nogle Dage siden komme ud af at male Blade paa nogle Hauge- •55 recto• kjæppe hvormed han var ivrig beskjæftiget, med en Mindesteen over Linné maatte jeg hjælpe ham tilrette da han havde anspændt alle Kræfter, selv for at gjøre Pendsler men alt forgjæves, hans Forundring blev altsaa stor da han saae at jeg i Mangel af en fiin Pendsel blodt betjente mig af en Ryppefieder, som da strax i hans Øjne var det ypperligste Remedium. Om Morgenen tog jeg med Skyds til Hogsund hvorfra jeg paa en Baad roede ned af Elven til Drammen hvor jeg ankom ved Middags Tid. Omenskjøndt taaget Veier var Synet af de gamle Gjenstande mig behagelige, paa flere Steder fandt jeg mig dog fremed hvilket især var Tilfælde da jeg kom ved den afbrændte Magasinbod hvor nu intet findes uden Gruus og noget gamelt Pælværk. Efter min Ankomst gik jeg strax til Frue Collet og traf saavel hende som Christian friske, den sidste ifærd med snart at gifte sig. Efter at jeg en Tid havde fortalt hende om Bekjendte i Danmark og andet sligt, gik jeg ned til Kjøbmand Ficht hvor jeg traf Lendsmand Juul med hvem jeg havde Ting at afgjøre for Moder, i denne Mand hvormed vi havde haft saa meget at bestille fandt jeg en meget net og vel op- •55 verso• dragen Mand paa hvis Ansigt jeg synes at see Retskaffenheden præget, han indbød mig til sig næste Dag hvilket jeg ogsaa vil benytte mig af da Manden gefaldt mig meget godt. Paa en Tour rundt i Byen jeg gjorde med Christian fandt jeg flere Bekjendte og besaae den Sahl hos den gl: Lenstjener hvor jeg som Dreng havde siddet paa Skammelen og af de gl: Jomfru Benzoner lært at læsse. Tingene havde siden meget forandret sig og de gamle Søstre vare alle vandrede heden. Jeg gik siden ind i vores gl: Gaard hvor jeg giennemvandrede den heele Bygning og besaa hver en Krog der ei havde lidt under de mange Forandringer her var foregaaet. Haugen fandt jeg meget tilvoxen og forstorret. I Gaardsrumet kunde jeg ikke gjenkjende mig da flere Bygninger vare forandrede eller nedrevne, her var ogsaa komne et Springvand midt i Gaarden som jeg ikke saa godt kjendte som det gamle Vandkar uden for Kjøkkendøren, og hvormed jeg saa mangen Gang havde kjørt med den gl: Simon til Elven for at hente Vand. Gjensynet af det Indre af Bygningen var ikke behageligt; det gl: Kiøkken •56 recto• fandt jeg forandret til Bryggers og den vante Trappe derfra op til Rødkammeret ogsaa anderledes, overalt hvor jeg kom hen var det ikke som før i Tiden, og ublid Behandling havde forandret alt, omendskjøndt jeg vel kunde gjenkjende de gamle Tapeter talte de dog nu anderledes til mig, da jeg saae fremede Væsener ved dem eller |ogsaa| fulkommen øde. Den gl: Kontoirbygning hvori jeg saa mangengang havde sat lyttende til den lille Stabels Historier om Uldre og Nissen var borte og isteden for vores Dukkestue og Stalde var der kommet Misbænke og Hauge. Jeg forlod saaledes ikke mit Fødested med Glæde og vilde under disse Omstændigheder ikke ønske os her igjen, saa meget desto mindre som man overalt i Byen træffer næsten lutter fremmede Mennesker ubekjendt med det fordums Liv der her var ført. Om Aftenen spadserede vi igjennem Byen for at gjense afdøde Bekjendtes Vaaninger og gik til Slutningen ud til hvor gl: Jordvei hvor alt var mere som før da den ikke havde været i Mennesker[s] Eje der gjerne forandrede. Det Hovedindtryk som jeg over[alt] •56 verso• fandt at bemægtige sig mig var en vis Følelse af Ubetydelighed jeg næsten fandt at alt havde Anstrøg af og blodt Byens smukke Beliggenhed og den deilige Omgivelse fandt jeg den samme omendskjønd i smaae Ting ogsaa forandret. Aftenen tilbragte jeg hos Fru Collet ene med Christian og begav mig siden til mit Logie hos Gjæstgiveren Guner Røe hvor jeg alt ved min Ankomst havde truffet Her Bortie fra Skeen tillige med en Fransman Fritze hvilke begge vare Damppasagerer til Christiania hvor jeg gjorde [overstreget: deres] |hans| Bekjendtskab.