19. dec. 1839

19de Torsdag.
Efterretningen om Kongens Død naaede os her i Rom idag, hvor Oberst Pauelsen havde modtaget Brev derom, og denne Nyhed sloge os Alle paa en meget ubehagelig Maade. Kun et Væsen saae vist her dette med Glæde og dette var Prindsessen, der ikke skammede sig ved saagar at yttre sin Glæde i lydelige Ord. Anderledes blev det om Aftenen omtalt i Falcone hvor alt iforveien en Forsamling var berammet i Anledning af Juule Aften; man troede nu, at Gildet maatte gaae overstyr, dog Pluraliteten stemmede for at det skulle blive som sædvanligt, da en Samenkomst paa en saadan Aften, hvor alle offentlige Steder her ere lukkede, for os Danske mere maatte •30• betraktes som en Familie-Sammenkomst, saaledes som man hjemme er vant til, og som vist heller ikke der, nu vil blive holt tilbage, da Saadant i ingen Henseende har Præget af offentlig Forlystelse. Meeningerne herom vare imidlertiid meget deelte og Debatterne derfor særdeeles hæftige. Men jeg maae smile naar jeg tænker paa at vi her beskjæftige os med saadanne Bakkateller imedens Alle hjemme ere i den største Spæning om hvad Øjeblikket, og Tiiden vil bringe Landet, yderst interesant maatte det nu være at deeltage i alt dette, dog os her er Intet andet levnet end med Rolighed at oppebie hvad vore Venner skriftligt ville meddeele os; Postdagen ventes derfor af alle med Utolmodighed.