Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

12. jul. 1837

Om Morgenen gik jeg til det saakalte Abadia veccia, et næsten ødelagt Kloster nede i Dalen; i tidligere Tiider maae det have været særdeles smukt, det er bygget i en Art bysantinsk Stiil; nu er kun lidet der for Kunstneren at see. Om Eftermid: besøgte jeg Marcese Gualteri en gl Familie her i Byen der besidder en siælden Samling af Cartonner, som man har anbragt i Værelserne som Tapeter; man udgiver dem for at være af Dominicini, Francescini, Guido og Albano. Marquin viiste mig ogsaa hans Kones Smykker hvoriblant der vare fleere kostbare og smukt skaarne antique Steene. Mod Aften gik jeg op i Kirken og besøgte Mosaikarbeiderne, der nu just ere ifærd med at restaurere de store Mosaique Malerier paa Fasaden, det var særdeeles interesant, da jeg ikke tidligere har havt Leilighed til at see Saadant at udføres i det Store.

  1. Antagelig Ludovico Gualterio.

  2. Samlingen synes at være blevet opsplittet, da sønnen, Filippo Antonio Gualterio (1819-1874), kom i økonomisk uføre og Palazzo Gualterio måtte sælges. Rester af samlingen findes nu i byens Palazzo Comunale.

  3. Domenichino.

  4. Baldassare Franceschini.

  5. Guido Reni.

  6. Francesco Albani.

Fakta

PDF
12. jul. 1837
Dagbog B, side 60 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º