12. mar. 1840

12te Torsdag
En yderst ubehagelig Dag, da jeg var saa syg at jeg Intet kunne bestille, og dertil var endnu Veiret trist og regnfult. Om Eftermiddagen blev jeg imidlertiid noget bedre og gik da at besøge Weller, der havde et meget smukt Malerie færdigt. Jeg kan blive gal naar jeg seer et saa skjønt Kunstværk, og da griber i min egen Barm, og seer hvor langt jeg endnu er tilbage, jeg staar sønderknust og fortvivlet over ikke bedre at være istand til at fatte Naturen i sin Skjønhed. Haabet om i Fremtiden at kunne gjøre det bedre, er det Eneste der kan trøste. Siden besøgte jeg Wittmer, der blev vel ikke mine Følelser vagt paa den Maade som hos Weller, imidlertiid har hans Arbeider fra Compositionens Siide meget Værd. Jeg tegnede om Aftenen en ubetydelig Figur og da jeg kom hjem var jeg Gud skee Lov ene med Rose.