8. okt. 1839

8de Tirsdag.
Da jeg imidlertiid om Natten havde sovet godt var alt igjen om Morgenen glemt, og vi droge tidligt [overstreget: Vider] videre gjennem de indviklede Passe i Appeninerne, og da det endnu var temmelig mørkt fik jeg ogsaa omendskjønt i Frastand den vulkanske Ild at see. Himmelen var ganske bedækket med Skyer og Taage og tillod os kun en sparsom Udsigt imellem de forskjellige Bjergafdeelinger og Dale, da vi høiere op ad Dagen kom over det øverste Punkt af Bjergveien, hvor man til Vognenes Beskyttelse mod den stærke Vind har opført en Muur, da vi vare passerede dette Sted hævede Taagen sig og vi fik nu det skjønneste Veir; men maatte da ogsaa liide ganske forfærdelig af Heede. Viinhøsten var her, som i Omegnen af Bologna i fuld Gang, og over alt saae man den største Overflødighed paa Markerne. Olietræerne og Fignerne og de nu ogsaa hyppigere Cypresser minder om at man alt med stærke Skridt nærmer sig de heedere Strøg af det skjønne Italien. Vi ankom til Florentz Kl 5 og da jeg ikke kunne finde passende Logie hos Mocoli Vincencio toge vi ind hos Madam Homer i Hottel porta rossa, hvor Alt vel er meget dyrt; men hvor man ogsaa finder sig særdeeles vel betjent.