31. dec. 1839

31te Tirsdag
Allerede Kl 5½ var Rose om Morgenen paa Beenene, og ifærd med at gjøre sit Toilette og Kl 8 omtrent kjørte vi bort fra Rom i Selskab med Rothe’s Marstrand og Roed. Ved St: Giovanni holt de andre Vogne der hørte til vort Selskab, og derfra satte de •33• dem nu samlede i Bevægelse til Fraskati. Veiret var udmærket smukt; men en ualmindelig Kulde havde pludselig i Nat indfunden sig. Jeg følte strax Virkningen deraf da jeg ikke tilstrækkeligt havde forsynet mig med Reisetøi. Efter at vi i Fraskati havde indtaget en ordentlig Frokost i det nye Hotel de Londra satte Selskabet dem i Marsch til Albano; men kun Damerne og jeg bekom Esler, de øvrige Herrer foretrak at spadseere, da de ikke havde Lyst til at føie dem i Eseleiernes uforskammede Fordringer. Hvad mig angaar da havde jeg just ikke heller stor Gavn af mit Dyr der over all Maade viiste sig doven, og da jeg alt befant mig helt ilde, var det kun ved de Andres Hjælp at jeg til Nød fik dreven Dyret afsted. Dog ogsaa denne Maneuvre blev jeg efter kort Rit kjed af, og saaledes vandrede jeg da tilfods tildeels støttet paa de gode Venner der ville laane mig deres Arm. Efter at være gaaet dygtigt Feil af Veien til Rocca di Papa, ankom vi over Madona del Tuffo Kl 5 til Albano hvor vi toge ind i Villa Parigi. Erdelin, hans Kone og Kuckler vare imidlertiid ankomne fra Rom og vort heele Selskab bestod nu af 20 Personer, der foruden de allerede nævnte vare: Capitain Kjerulf med Kone, Borregaard, Løvenskjold, Levi, Hoppe, Sonne, Roed, Tøming, Møller og Hermandsen. Nytaars Aften blev nu feiret paa en saare lystig Maade, dog mest af alle tror jeg Hermandsen følte sig tilfreds, han havde alt paa heele Turen idag følt sig henrykt over at viide sig i Latium, og citerede han heele Tiiden Steder af hans gode Ven Marcus Tulius Cicero. Jeg fik om Aftenen kun lidet at høre af Alt dette, da jeg befant mig saa ilde at jeg maatte foretrække at gaae tilsengs.