7. aug. 1830

Jeg stod den 7de Aug
om Morgenen tidlig op deels for at fulføre mit Brev deels ogsaa for at besee Kirken hvori jeg saa mangen Gang havde siddet paa Bænken i Koret og sunget om Søndagene. Paa min Vei derhen maatte jeg dog først ind til Madame Elsters gamle Boutiqu hvor jeg traf Alt temmelig i den gl: Orden og Bordene ligesom før opfyldte med Bagværk, jeg savnede her blodt den gl Kone for tilfulde at kune sætte mig tilbage i ældre Tider der nu vare lagte saa langt tilbage; men for dog nogenlunde at raade Bod derpaa maatte jeg kjøbe Kager fra de gl: Skuffer hvorfor jeg dengang havde stor Respect og Kjærlighed. En gl Kone jeg her traf paa erindrede sig endnu med Glæde mine Forældres Ophold i Byen og fortalte hvorledes Fader tidt havde givet hende Hansel naar hun med sin Kurv gik forbie vores Gaard og han af en Hændelse stod i Vinduet. Jeg begav mig med en gl Mand der var Graver til Kirken for at gjensee de gl. Vægge; ved min Indtrædelse kunne jeg strax see Forandring hvilket især bestod i at de gl: Vinduer vare borttagne og i deres Sted vare nye og større indsatte der gav det Heele et lysere omenskjøndt for mig ogsaa fremet Udseende. Pillererne •58 verso• der dannede en Adskillelse imellem Kirken og Coret vare ogsaa borttagne og saaledes det frie Syn til Altaret aabnet. I Altertavlen hvori jeg havde ventet at finde et stort Mesterstykke der her var aldeles skjult og ubekiendt fandt jeg ikke hvad jeg havde ventet og det er vel neppe et Malerie af Carl van Manderen som Præsten Hesselberg i hans Beskrivelse over Strømsøe angiver. Maleriet bærer vel noget Præg af Mesterskab men Forholdene i Figurerne ere rent forfeilede saaledes at Manderen vel neppe kunde have gjort sig skyldig i slige Misgreb; forresten maatte man først ved en nøiere Undersøgelse gjøre sig bekjendt dermed da over det halve nu er aldeles utydelig og næsten sort. Mere paafaldende for sin Skjønhed var de messing Lysekroner og den Døbefond der findes i Kirken, hvoraf især Døbefonden er i en smuk gl. tydsk Stiil og bæres af en Figur og en Deel smukke Ornamenter. Fra Kirken steeg jeg op i Taarne[t] ad den vante Trappe hvorfor jeg dengang havde en hemmelig G[ru?] og Skræk da den forekom mig som det rædsomste •59 recto• jeg nogensinde havde seet, ogsaa har jeg vist mangengang troet mig omringet af Spøgelser naar jeg listede mig bagefter de andre Drenge for at være tilstede ved Ringningen eller undertiden af Nysgierrighed for at kikke ud paa den underliggende Kirkegaard og ned til de tilstødende Gaarde; nu derimod var den første Bemærknin jeg nødtvungen kom til at gjøre, at jeg siden forrige Tider var bleven meget størrer, da jeg før med Lethed [overstreget: krøb] løb under de Bjælker paa Kirkeloftet hvor jeg nu stødte imod med Panden og hvor jeg før havde fundet Plads nok var det mig nu for snævert. Overhovedet er det totale Intryk jeg overalt faar en vis Følelse af Lidenhed, jeg synes enhver Gjenstand at indtage. – En Mand i Gjæstgivergaarden der i Morges kom for at pudse mine Støvler spurgte meget ydmygt om mit Navn for at erkyndige sig om min Moder og øvrige Familie og da jeg skulde spørge Manden ud har han paa vor Tid tient hos Schielthes under Navn af Thomas og været med hans Husbond for at følge os til Gillsbeck da vi forlode Drammen; han bestilte Skyds for mig da jeg alt tilfulde [har nok] af mit Ophold her der langt fra ikke svarer til min Forventning. Da jeg ifra Kirke kom til Collets •59 verso• præsenterede Christian mig for hans Kjærreste en Jomfrue Arveskau der har et ret net Ansigt og en peen lille Figur, hendes Holding forekom mig dog ikke at være smuk, maaske Aarsagen dertil var at hun er betydelig skiæv. For Kiær der kom for at gjøre mig et Besøg udkastede jeg |efter hans Anmodning| et Par Streger til et Monument der skulde sættes over en afdød Hollænder her nemlig Pottoff. Siden gjorde jeg hos Frue C et Slags Bekjendtskab med en Oberst Leutenant Anker der logerede hos hende og hvorom jeg ikke kan sige stort. Jeg reiste om Eftermiddagen i Følge med Collet’s fra Byen, afbenyttende en lille Karriol jeg havde leiet og tog paa Veien efter at have badet i Langbroen, ind paa Hasselværket, deels for at forkynde dem Frue C Ankomst deels for at høre om de ønskede noget Bud med til Budskerud. – Men jeg var færdig at fortryde dette Besøg, thi da jeg ved min Ankomst saae Assesoren der fik denne pludselig det Indfald at vende tilbage med mig, og jeg maatte saaledes igjen trækkes med ham. For i det Mindste ikke at kjøre saa sagte som han skyndte jeg mig i Forveien og lod ham komme •60 recto• efter. Hans Ankomst til B var for Fruen og os Alle langt fra moersom da han strax begyndte at trække [ting] ned for at viise og plage os med.