17. jun. 1841

17de Torsdag.
Vi forlode Piacenza om Morgenen, kom strax uden for Byen over Po paa den store Skibsbroe. Heele Egnen heromkring har lidt umaadeligt ved den store Oversvømmelse i fior, endnu var man ikke færdig med at udbedre Veiene der ganske havde været bortskyllede. Vi kom snart til den østeriske Dogana, hvor vi ganske imod min Forventning blev behandlet med den største Artighed; jeg havde bestemt forudsagt at vi vilde komme til at aabne Alt, og vi slap ganske derfor, man spurgte os om vi Intet Toldbart havde, og da vi benægtede dette, kunne vi kjøre viidere da vore Passe vare visserede. Man er idet heele tagen nu langt Fassilere paa Grændserne end da jeg første gang gjorde min Reise, da maatte man næsten overalt aabne. Vi ankom mod Aften til Milano og toge ind i Pension Schviss hos Mad: Jan Piere hvor der, som det lader er særdeeles godt, vi have et ypperligt Værelse hvor Alt er i høi Grad reenligt, og paa Beværtningen synes der intet at være at udsætte. Jeg maatte desværre strax gaae tilsengs, da jeg befant mig saare ilde, som jeg tror er det endnu en Følge af den slet tilbragte Nat i Lucca, da jeg sov uden ordentlig Bedækning.