Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
11. sep. 1837
Idag glædede jeg mig saare i Glyptotheket hvor især de eginetiske Statuer spiller en Hovedrolle; man maae beundre Kong Ludvigs Iver og Held med i saa kort Tiid at have kunnet samle saa meget og saa smukke Antiquer som dem man i det smagfulde Locale seer opstillede. Saavel Glyptotheket som Pinacotheket er bygget af Klentze, det første behager mig mest. Professor Schnor’s Kartoner til den nye Ressidens som jeg ogsaa idag saa viiste mig i ham en Kunstner af første Rang, saare smuk er hans Tegning og Composition. Det er Seener af Fridrik Barbarossa’s Liv. Om Eftermid: gik jeg med Petzholt at besøge Holm der med sin Kone boer i Svabingen en lille Bye i Nærheden. Vi traf dem i Haugen ved et af Byens Værtshuuse hvor alle i Anledning af ein Kirken Weihe tyede hen at drikke Øl. H’s synes fornøiet og lykkelig, deres lille Pige er det smukkeste Barn jeg har seet.
Ludwig I.
Leo von Klenze.
Julius Schnorr von Carolsfeld.
Frederik Barbarossa.
Fritz Petzholdt.
Christian Holm.
Rosalie Holm, f. Petit.
Schwabing.
Kirchweihe, dvs. kirkeindvielse.