Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

1. dec. 1840

1ste December Tirsdag.
Rose og Mad: Erdelin havde ikke tilbragt Natten saa roligt som jeg, der blot havde været generet af mine Klæder hvori jeg sov imedens den lille Altiid havde vaagnet dem ved sin Grynten der altiid blev stærkkere som Lungerne udviklede sig mere, formodentlig vil dette inden faae Dage blive til Skrigen og da vist nok mindre behageligt at høre for mig der aldrig har været stor Ynder af Saadant, dog jeg maae nu vel see at vænde mig dertil. Dagen forløb roligt. Mad: E og Værtinden sørgede for Rose paa den beste Maade, Lægen kom og var tilfreds med hendes og Barnets Tilstand. Jeg skrev om Formiddagen til Frue Schiøtt for at melde hende det Passerede, om Eftermiddagen gik jeg en lille Tuur som jeg nu høilig trængte til og nu i Aften har jeg beskjæftiget mig med at optegne her disse Dages mærkelige Begivenheder, jeg skal i Nat for første Gang sove med den lille Datter ved Siiden, det bliver vist ikke saa roligt som i tidligere Dage.

  1. Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.

  2. Meccelina Pocobelli.

  3. Uidentificeret, jvf. Savetti.

  4. Brevet til Charlotte Johanne Schiøtt, f. Schack findes i Det kgl. Bibliotek, Acc. 1996/44.

Fakta

PDF
1. dec. 1840
Dagbog C, side 126

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33