28. maj. 1837

Efter lang Sygdom og høi Alder døde min herværende Vært idag, dog dette gjør her ingen Forstyrrelse. Sydboerne veed snart naar Stormen er over at trøste dem, om Aftenen bringes strax den døde bort af Broderskabet og anden Dag mærker Ingen noget mere, er han som denne her ikke synderlig elsket, da spøger man snart igjen. Jeg bivaanede om Eftermid: den store Prossesion fra St: Giovani in Laterano et imposant Syn var det med den uhyre Mængde Mennesker hvoriblant saa mange saare vakkre Fruentimer. Dog mest behagede idag mig de viitklæte Piiger med Blomsterkronerne og indhyllede næsten paa tyrkisk Viis, de skrede med deres Lys i Haanden saa andægtige frem, som hørte de ikke Verden til og deres Kostumers Originalitet bidrog ikke lidet dertil.