30. jun. 1835

Som sædvanlig blev jeg om Morgenen vaagnet af Marinaroerne’s Raab og ”a Pozzuoli a Pozzuoli”. Jeg satte mig til at ende mit Brev til Rose, og tegnede siden Datteren her i Huuset. Om Eftermid: gik jeg en lang Tuur runtomkring paa Øen. Her er de snurrigste Sammenbygninger. En Kone som jeg talte med forundrede sig høilig over hvorledes jeg var kommen til Øen.