28. nov. 1840

28de Løverdag.
En høist hæslig Nat og Dag. Kl 3 om Morgenen vaagnede jeg ved Rose’s Klage, da hun begynte at føle de første Tegn til hendes forestaaende Forløsning. Ihast var jeg paaklædt og kalte paa vor flinke Værtinde, som blev hos Rose imedens hendes Mand og jeg gik at hente Mamana, dog, denne Hast havde ikke været nødig, thi heele Dagen forløb under afvexlende Smerter uden at føre til andet end en stærk Udmattelse, der iforeening med hendes Frygt for et godt Udfald næsten lod hende tabe alt Mod, saameget end man forsikrede hende om at Alt havde sin Rigtighed, og at der var all Grund til at haabe et godt Udfald naar hun kun vilde have Tolmodighed, da enkelte Tilfælde fant Sted, der noget forhindrede Fødselen uden dog at disse vare farlige. Vi hjalp hinanden Alle trolig at staae hende bie, for mig var dette visselig en svær Opgave. Vi havde ventet vist at Forløsningen vilde finde Sted denne Nat efter 24 Timers Forløb, dog Tiiden skred over under de samme afvexlende Smerter. Mamanaen, Værtinden og jeg skiftedes til at sove lidet, da vi alle vare stærkt udmattede. Det var derfor kun en lidet glædelig Maade at fordrive Tiiden.