Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
4. feb. 1837
Mit Malerie er næsten i disse Dage det eneste der beskjæftiger mig, idet jeg er ifærd med at male Duerne derpaa, der intet Øjeblik ere rolige og næsten bringer mig til Fortvivlelse. Mod Aften begynte jeg paa et Brev til Rose, og saaledes gaar Tiiden hurtigt nok. Saa kjær som jo Tanken om hende og Hjemmet er mig, begynder dog alt en hemmelig Frygt at reise sig naar jeg tænker paa at forlade det skjønne Syden for i det kolde Hjem at indeklemmes i alle de smaalige Forhold, og næsten uden noget for Kunsten.
En tyrkisk notarius opsætter en kontrakt imellem en mand og en kone. Scenen er foran moskeen i Top-Hauka i Constantinopel.