Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

8. nov. 1837

Idag besøgte jeg først Rauch’s Attelie hvor jeg saae et Par meget smukke Fyrstestatuer bestemte til Posen hvor de skal opstilles i et Kappel, først dog skal de støbes i Brontze. Figurerne bestemte for Valhalla blive udførte i Marmor, det forestille er quindelige bevingede Gestalter, med Lauerbærkrandse Grene etc: og ere de meget smukt udførte. Jeg besøgte siden Wach’s Attelie men han var fraværende. Derfra gik jeg at see det særdeles riige og vel ordnede egyptiske Museum i Monbioux, ogsaa saae jeg i Formid: den ikke mindre interesante Vase Samling fra Pompei og Omegnen. Om Eftermid: besøgte jeg Maleren Heinrik Kriger og om Aftenen afhentede Professor Brandt mig for først at føre mig i Kunstnernes Forsamling og siden til et stort Selskab af Herrer og Damer i Logen Yorck. Først over Midnat kom jeg hjem.

  1. Christian Daniel Rauch.

  2. Statuerne af Mieszko I og Bolesław I blev opstillet i det Gyldne Kapel i Poznań domkirke.

  3. Karl Wilhelm Wach.

  4. Heinrich Krigar.

  5. Henri Francois Brandt.

Fakta

PDF
8. nov. 1837
Dagbog B, side 94 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º