Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
25. okt. 1834
Flyttet ind i mine nye Værelser paa Hjørnet af via Purificazione og via cappucini og arrangeret mig der om Formiddagen. Om Efter: med Blunck, Farnlai, og Bindesbøl i Peters Kirken, og siden i fleere andre Kirker og omkring i Byen. Afsendt mit Brev til Moder. Jeg kan just ikke siige at Synet af Rom ganske har tilfredsstillet mig, jeg havde forestilt mig alt langt prægtigere, og aldrig var det kommen inden for mine Tanker, at denne Bye var saa fuld af snævre og skidne Stræder. Ruinerne med Undtagelse af Koliseet, havde jeg tænkt mig meere imponerende, og jeg kan egentliig blodt siige at Piazza del Popolo og Peters Kirken ikke var ringere end mine Forventninger. Capitoliet var saare langt derunder, idet jeg havde forestilt mig det, som ophøiet paa en Klippe, der dominerede heele Byen.
Ditlev Conrad Blunck.
Thomas Fearnley.
Gottlieb Bindesbøll.