12. dec. 1835

Om Morgenen vare vi komne til Sira efter en meget slem Nat. Søen var gaaet saa høi at de fleeste havde dygtig ondt; jeg slap da heller ikke; men oplevede i all denne Hurlumhei dog en Sene med den lille græske Skibsdreng, der gled ud idet han om Natten skulle tøre op og laae nu der i den største Forskrækkelse ikke istand til at reise sig, skuende op til mig, idet han hvert Øjeblik ventede en nye fugtig Overhaling. Saa syg jeg var kunde jeg ikke bare mig for at lee med Maskinmesteren, som denne Seene glædede uhyre. For Stormen ude paa Søen bleve vi liggende heele Dagen i Havnen.