Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
18. aug. 1837
Heeden er utaalelig her i Venedig og da jeg anvender Dagen til at see alle Kirkerne der tildeels ligge langt fra hinanden, er jeg næsten bestandig i en sygelig Tilstand; var Koleraen stærk her, frygter jeg, at jeg vist ikke blev den siste den ville angribe, dog jeg haaber det beste og morer mig saa godt jeg kan; thi at tegne har jeg hidindtil aldeles ikke været oplagt, saa meget jeg end ønskede det. En særdeles behagelig Tuur gjorde jeg i Aften ved at roe gjennem Canalen ved Giudeca og silde at vende tilbage ad den store Canal, noget yderst magisk har denne i Skumringen eller i Maanskin.