4. sep. 1830

Den 4de September
Modtog jeg et Besøg af Faders gamle Fuldmægtig paa Kongsberg, der efter vor Afreise fra Norge var bleven skildt fra sin Kone og nu levede et meget kummerligt Liv dog troer jeg at Pohl ikke heri er aldeles uskyldig da man beskylder ham for at see lidet dybt i Flasken hvilket han ogsaa bærer Præg af. Med noget betydeligt kunde jeg ikke hjælpe ham for ikke selv at blotte mig; dog syntes det han gik veltilfreds bort med det han havde faaet idet han ønskede mig alt muligt Held. Den Armod der for Øjeblikket hersker paa Kongsberg gjør Opholdet der meget ubehageligt og en Reisende vil vist ikke opholde sig længere der en høist nødvendig for ikke at være Øjevidne til alt dette. Jeg begav mig altsaa ogsaa paa Veien bort fra Byen, fulkommen tilfreds med nu at kjøre omendskjøndt paa en maadelig Kjærre og ikke være nødt til længere at spadseere bag Hesten; dog var min Utilfredshed fra de foregaaende Dage endnu saa stor at omendskjøndt Manden gjorde sit Bedste for hurtig at drive Hesten frem, kunde det dog ikke gaae raskt nok for mig og min Utaalmodighed voxede saaledes lige til jeg ved Buskerud ente min Bjergreise. Her at anstille Betragtninger over denne eller opgjøre om der derved var tabt eller vundet har jeg aldeles ingen Lyst til, dog troer jeg at omendskjøndt jeg i den Tid har undertiden lidt en Smule ondt, er min Erfaring dog bleven betydelig beriget, og jeg maatte ikke ønske den ugjort, saa meget mere som der vel kan blive længe til at jeg igjen kommer paa disse Kanter og igjen i Fjeldet kan lære saa mange Mennesker og Ting at kjende hvorom jeg før ikke havde den mindste Anelse. – Ved min Ankomst til Buskerud fandt jeg alt ved det gamle og jeg vilde nu ønske her at kunne tilbringe nogen Tid i min Bequemelighed og Rolighed før min Afreise til Danmark, hvortil jeg nu begynder at belave mig efter saa lang Omflakken.