Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

13. aug. 1836

Det var endnu bel-mørkt da Eseldriverne kom at vaagne mig; ved Solens Opgang reed jeg Alt ud af Veletri. Man er her meget for at komme tidlig ud da de frygte dem meget for Heeden om Dagen. Veien til Cori er meget smuk, den gaar afvexlende imellem Vinier, Enge og Skov, først et Par Milier før Cori begynder den at stiige. Jeg havde Brev med fra Pozzoli til Byens første Medicus, der meget net tog sig af mig, førte mig om, og forskaffede mig det beste Logie han kunne, der dog var meget slet. Cori er den smudsigste Bye, jeg har seet. Her er imidlertid Levninger af et temelig godt conserveret Hercules Tempel, nogle Søiler af et Castor og Pollux Tempel, og Syclopæiske Mure. Man har i Cori en herlig Udsigt over Campagnen, der nu allevegne brænder.

  1. Pozzoli.

Fakta

PDF
13. aug. 1836
Dagbog B, side 70 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Pozzoli