15. jun. 1841

15de Tirsdag.
Idag morges kom Sonne for at hilse paa os, han er vel i det heele tagen bleven dygtig feed, dog iøvrigt ligner han sig ganske som han var for 13 Aar tilbage da jeg sist saae ham før hans Afreise fra Kjøbenhavn. Han gik med mig først til Toski, som var beskjæftiget med at stikke en Kristi Nedtagelse, efter et Malerie af Volterra i Trinita di Monti i Rom. T er som det synes en saare ligefrem Mand, jeg underholt mig en halv Tiimes Tiid med ham da anbefalede jeg mig for ikke at tage formeget af hans Tiid. Han yttrede sig saare ufordeelagtigt om den Maade Erling Eckersberg havde tilbragt sin Tiid paa, da han var her i næsten et Aar. Med Sonne gik jeg siden i Atheliet, da i Trykkeriet hvor der blev tagen Aftryk af en Plade han i det siste Aar har stukken efter et Malerie af Wovermann i Galleriet i Turin, og som for S er lykkedes meget godt. Vi gik derpaa til Domkirken hvor jeg var oppe paa de fire Althaner i Kuppelen der ere bleven indrettede for Toski og hans Elever, for derfra at gjøre Tegningerne •57• af heele Kuppelen som skal stikkes i Kobber i 10 Blade. Fra Althanerne nyder man rigtignok bedre Coreggios Arbeide dog meget bliver endnu tilbage for mig at ønske, især fra Kompositionens og Tegningens Siide, hvad der derimod behager mig særdeeles er hans Engle Figurer, og nede i Kirken 4 Portrait Figurer, den ene ham selv, paa hver Side af Hovedindgangen. En Deel af Tegningerne [overstreget: til] |af| Kuppelen ere alt færdige og særdeeles smukt udførte af Toski’s Elever og af ham selv. Vi gik fra Domen til St: Giovani hvor der ogsaa er en bekjent Kuppel af Coreggio; men der fik jeg endnu mindre at see thi den er bæl mørk aldeeles uden andet Lys end det der ved en sparsom Reflex kommer fra neden; og hvorledes det vil blive muligt at tegne denne begriber jeg ikke. Herfra gik vi til St Paolo hvor der er et lille Capel, hvor Coreggio i Hvelvingen har malet Alegorier [overstreget: med] |i| smaae Medallioner omgivne af en Blomster Indfatning; Figurerne ere alle smaae Drenge i forskjellige Stillinger og tildeels ganske nydeligt udførte, heller ikke have disse lidt saa meget; og man har derfor virkelig Nydelse af at see dette. Tidligere var dette utilgjængeligt for Fremede da Nonnerne i Klosteret hvortil dette hørte nægtede Adgangen, ved Professor Toskis Anseelse er denne Deel af Bygningen nu berøvet Klosteret og saaledes aaben for Alle. Herfra gik Sonne med mig i Galleriet hvor der ere 4 Malerier af Coreggio hvoriblant hans St: Giorolomo med den hellige Familie især tiltalte mig, i dette Malerie skjønner man først at C. har været en udmærket Kolorist. Ogsaa et lille Freskoe Malerie den saakaldte Madona della Scala syntes jeg saare godt om, de andre mindre. I Bibliotheket tæt ved, er ogsaa en smuk Rest af et Malerie af Coreggio forestillende Kristus der kroner Marie, flere Figurer ere her ikke, og disse saagar blodt halve; thi da det blev flytted hid, fra det Sted hvor det tidligere var i et Kloster var Alt det øvrige allerede ruineret i den Grad, at man ikke fant det værd at flytte. Efter heele denne lange Formiddags-Marsch kom jeg om Middagen saare træt hjem til Rose og Athalia; men jeg var ogsaa færdig med at see Parma’s Mærkværdigheder; thi i det nye Theater fant jeg det ligesaa lidt Umagen værd at gaae ind, som i det gamle i Palazzo Farnese. Om Eftermid. besøgte Sonne os imedens vi vare beskjæftigede med at paque ind, for strax imorgen at gaae videre. Parma har ikke behaget mig synderligt.