Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

8. jun. 1835

Vi forlode Amalfi om Morgenen tidlig, og roede i det smukkeste Veier i Scarricatura, hvorfra en tildeels i Klippen indhugget Trappe fører over Bjerget til Sorent, hvor vi kom om Formiddagen. Paa Høiden af Bjerget seer man baade Golfen ved Salerno og den ved Neapel; men ved Nedstigningen bliver man først indesluttet af Mure saa at man Intet mere seer af Udsigterne. Om Eftermid: saae vi Byen, Salvator Rosa’s Klipper og Cappudsiner-Klosteret.

Fakta

PDF
8. jun. 1835
Dagbog B, side 53 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º