Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
13. maj. 1837
Da jeg dog endnu ikke føler mig stærk nok til at begynde at arbeide, og heller ingen Lyst har dertil har jeg anvent heele den smukke Dag til at spadseere; saaledes gik jeg ud af Porta Portese i Trastevere hvor jeg endnu aldrig havde været, spadserede da tilbage og drev omkring i Trastevere, besøgte den smukke Kirke St: Maria, som jeg altiid næsten maae foretrække [for] den brillantere Maria Magiore, i St: Maria i Trastevere finder jeg mere Alvor og de antique Søiler og Mosaikket forhøier endmere de smukke Forhold i Kirken; den er mig næst St: Lorentzo den kjæreste i heele Rom. Som jeg idag i all Mag har gaaet om nyder man først ret de utallige Skjønheder hvorpaa Rom frem for alle andre Byer er saa riig.