21. aug. 1830

Den 21de Aug
Det vedholdende slette Veier nødsagede mig til ogsaa at blive her en Dag over og jeg kan just ikke siige at det stort har fortrudt mig, da jeg om Formiddagen efter at Veiret var bleven lidet bedre foretog mig med min Værtes Søn en Spadseeretour ned til Tindelven der stryger igjennem denne Dal og her paa sine Steder er meget striid. Gaardene Folsland har overhovedet en meget smuk Beliggenhed, da de ere nærmest omgivne med de Jorder og smaae Agre der løbe ned imod Elven og i længere Afstand vel betrygget mod Vinden af de Aase der allevegne indeslutter Dalen og der lige over for Gaardene ere meget høie og skovbevoxede. Ned af den Skraaning hvorpaa Gaardene ligge flyde en temmelig stor og een mindre Bæk, der bege idet de danne fleere smaae Vandfald nærme sig til Elven hvor de [overstreget: have] •79 recto• forenede have deres Udløb. At optegne alle de besynderliige Anmærkninger jeg her har hørt af Beboerne over forskjellige Ting vilde blive mig for vitløftigt, jeg vil blodt indskrænke mig til at bemærke deres Forundring da jeg viiste dem min Kikkert, hvis Liige de aldrig før endnu havde seet og hvorover de meget glædede sig deels for det snilde Arbeide derved, deels ogsaa fordi de gjennem den kunde see alting ligesom flux inde paa dem, som de kalte det. – At jeg reiser blodt for at see mig om, kan de ikke vel begribe, og naar de hører, at jeg dertil bruger mine egne Penge, spørger de gjerne, om jeg ikke da bagefter kan have dem igjen, eller hvad godt jeg har af at reise saaledes om blandt fremmede Mennesker.