Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

9. mar. 1841

9de Tirsdag.
Kasseret lidt i mit Malerie af St Roger’s Capelle, mod Middag gik jeg med Nebelong for at see Guido’s Malerie i Ruspiliosi, men kom ikke ind, vi gik derfor til Villa Aldobrandini hvor vi længe spadserede om i den hyggelige Hauge der vrimler af antique Fragmenter, man maae næsten troe naar man gaar der at vi nu alt havde Sommeren thi de mange Cypresse og Steenege og andre Træer der ikke tabe Bladene lader ganske glemme Vinteren, hvo kan vel ogsaa tænke derpaa naar man seer Palmer og Orange og Citrontræer fulde af den gyldne Frugt og dertil hører Fuglenes Quidren ved de mange smaa Fontainer. Om Eftermiddagen gik Rose og jeg med Athalia lidt ned til Erdelins, de bleve ikke lidet forundrede ved at høre vor Bestemmelse at reise hjem i Sommeren. Han ligger igjen tilsengs af sin gamle Sygdom, Mad: E skal i Barselsseng til Sommer, jeg beklager hende virkelig, da hendes huslige Indretning er saa forladt, at jeg ikke veed hvorledes de da vil bære dem ad. For os der dog har det ganske anderledes med Opvartning var allerede Rose’s Sygdom besværlig nok. Om Aftenen gik jeg med Nebelong i Falcone for første gang i Vinter. De Danske komme nu blodt sammen der to gange om Ugen, dog dette anseer jeg som et godt Arangement, de ere da mere muntre og sidde ikke som før, da de kom hver Aften, og faldt halvt isøvn.

  1. Cappella Palatina i Palermo.

  2. Niels Sigfred Nebelong.

  3. Guido Reni.

  4. Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.

Fakta

PDF
9. mar. 1841
Dagbog D, side 19

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35

Cappella Palatina i Palermo